Siger Jess �rnsbo:
�Jamen, jeg er da en glad mand! Men gl�de og lykke og tilfredshed er jo alle afslapnings�jeblikkene. Det er ikke noget man kan bruge til at lave litteratur p�. Lykke- og tilfredshedsstemninger er energim�ssigt noget af det laveste. Hvis man skal have store energiudladninger - og volt p� dem! - s� skal man over i den sorte afdeling. Det er d�r, energierne ligger. At sidde ude i solen og have det godt med hunden og et glas vin - hvorfor helvede skulle man ulejlige lyrikken med at skrive om det? Det kan alle da lave�.
Siger Pia Tafdrup:
Det er meget sj�ldent at jeg s�tter mig ned og skriver et digt n�r jeg er i harmoni og har det godt. Et eller andet pres et eller andet sted fra og hvis jeg ikke er presset, er det som om jeg bringer mig hen imod et minefelt, et sted hvor der er noget p� f�rde... Den inderste zone er et sted som vi allesammen har indeni os ... som digter dykker jeg ned i den liges� varsomt og henter noget op."
Hvor den guddommelige inspiration h�rer op begynder �benbart den personlige affekt, det personlige underbevidste drama. Derved mister digtet selvf�lgelig sin guddommelige autoritet, men bevarer sin utilg�ngelighed og f�rst og fremmest sin uimodsigelighed - man kan jo ikke argumentere med en personlig ekstase eller uro. Ud af denne ophidselsens poetik kommer en poesi som er p� evig og aldeles r�dselsslagen flugt fra at kunne blive forst�et og fortolket. Enhver rationel tilgang til den er automatisk et overgreb. Den eneste m�de at opfatte den p� er ved at give sig hen i sine sansers og f�lelsers vold. Hvis man ikke er parat til det, eller hvis man ikke synes at disse digteres digte faktisk er i stand til at gennemf�re den forf�relse de fors�ger p�, ja s� er man f�lelsesforskr�kket eller uoprigtig eller ude af stand til at komme i kontakt med sin inderste zone.