3.5.03

Parasitsonetterne er et eksperiment i genren praktisk poetik. De kan i første omgang forstås som et forsøg på at opløse en (eller rettere operere indenfor en allerede forlængst opløst) binær polaritet mellem de to genrer poesi og poetik. Og samtidigt mellem de ikke mere adskilte genrer kritik og poetik. At opretholde klare skel mellem genrene kan have sin egen praktiske værdi, hvis man er nervøs for at de skal ophæve hinanden, at udtrykkets skønhed f.eks. skal annullere dets klarhed eller omvendt, men det forhindrer ikke at det er arbitrære skel, der ofte har den uheldige bivirkning at de udgrænser potentielle dele af en diskurs i deres forsøg på afgrænse den. Således at poesien f.eks. bliver utilgængelig for en logisk analyse ("der resterer altid en hemmelig, gådefuld rest") eller poetikken for en æstetisk læsning.
Fra Parasitsonetterne (mere senere)

Ingen kommentarer: