30.7.07

"Markedet for litteratur har længe været modent for en ”grøn” litteratur, men endnu er den ikke slået igennem på den litterære scene. Økologiske temaer har for længst været med til at sætte dagsordnen for det globale samfund, men de synes ikke i nævneværdig grad at blive formidlet igennem de litterære medier. De økologiske bevidsthedsformer, der i årtier er blevet diskuteret indgående i andre dele af samfundet, er stadigvæk en ukendt faktor i dansk litteratursammenhæng. Det beklagelige faktum er, at de aktører, hvis eksistensberettigelse i det litterære miljø består i, at deres videnskabelige og faglige indsigt burde sætte dem i stand til at sætte denne udvikling i gang, ikke har ønsket eller formået at løfte byrden. At en ”grøn litterær skole” vil opstå, der reflekterer de væsentligste udviklingstendenser i samfundet på det økologiske område, er imidlertid kun et spørgsmål om tid ..."

19.7.07

Mere Prigov.

17.7.07

Prigov 1940-2007.

9.7.07

Tækkemand Toms traurighed


Tom er tækkemand, men med voksende apati. Hvis der snart var VM i Oslo ville han være der, så naturnødvendigt som en ara i tropisk Amerika. Som Emma Gad i en ledsætning indledt med thi. Som en digter in spot og spe. Slottet han netop har tækket er groft sagt, aner man, kun et slot i de TV-programmer, der konciperes af fattigfine. I skovoptællingen, som pågår bag Tom, svindles der med alketallet. Optællingsansvarlig, Hr. Björkson, ser porrerne sno sig i udendørsgryden, mens han til sine optællere råber: ”Isbjørnen i Moskvas zoo havde stor gavn af Stalin, som sikrede frisk blod i besøgsrækkerne. Folkens, få talt alkene op, then we take Bogø!”

En skrånende pil åbenbarer sig da i Tom Tækkemands bryst, øverst siddende, øverst døende på mønningen. Hvis etiske sensorium lod dette passere? Hvem fandt mord på Tom så på sin plads som sne på sin plads på Everest? Uens himmel over Tom, uens himmel set i blodsprængthed. Et æsel cirkler om slottet i stramtsiddende ellipser imens der døs. Døden, ein Ding an sich. Nå ja, og en af ildens foretrukne remedier.

Pyt med alt det, lo Tom, idet han forlod zonen, hvori han som bl.a. barn indtog kager i skærende sollys. ”Lev vel, eller rettere, gør det modsatte!” udsagde stråene nylagt. En and i mosen snadrede efter det nedlagte edikt, det alle verdens ænder søger on a daily basis, det hvori historien om den dyngvåde Ana, andegudinden, endelig udlægges så umisforståeligt.

En anden and, eller faktisk snarere en ånd, spiste persillen i leret. Isbjørnen havde måske haft gavn af Stalin, men tænk på hvad hvad Mao gjorde for sneglene, tænkte Tom på sin blødende vej hen over en eng med roser og en enkelt el. Ak, dette er en ynk! Det var esteren, der gjorde dette, jeg troede vi var enige…

Sidste tanker fra husets ås: Åh, Asta, åh, alle de bedårende ømme og erfarne opaler jeg uartigt åbnede med tvang eller aen. Tom, eroten Tom havde kvindetække dengang. Et minut i habit og han havde en date. Da jeg ordnede Zeta (hun var irer) i hendes Nissan kom der em på ruderne. Asta, var du bare her, vi havde så tit tagskæg.

2.7.07

Hallo! Jeg får bibliotekspenge i år. Denne bog har skubbet mig over kanten.
Jeg fejrede det straks ved at bruge (næsten) alle pengene på denne smukke bog og på en oversættelse jeg ikke vidste eksisterede og som bare endnu engang beviser at de gamle Arenafolk var uslåelige.
£56,000 eh?

UPDATE:
Hvis man søger på Duchamp i Statens Museums samling finder man 0 værker. Måske skulle man sende dem en mail.

1.7.07

SOM DU VED

          til WCW



Så meget afhænger
af

en trille
bør

så jeg har
to

                            Bob Arnold