30.5.06

Sædcellen er banditten i ren form

(Cioran)

29.5.06

Og så er der kommet et nyt Vagant med bl.a. kap.VIII af Faustroll. Jeg havde håbet, der havde været lidt mere, men man kan ikke få alt, hvad man håber på.
Ja, okay, Roald Als var fornærmet ...

27.5.06

Kinagrillen i Ryesgade har lukket. Jeg tilstår at jeg sjældent købte noget derinde og vistnok aldrig nogen af de ca. 4 kinesiske specialiteter de havde (stegte ris med forårsruller, stegte ris med rejer, stegte ris med chop suey...). Og nu er den altså lukket. Det inspirerede mig til at skrive et digt.






Elegi


(lentissimo)


Kinagrillen
Har lukket
Og frisøren
Henne om hjørnet
Har lukket.
Og om lidt
Lukker de
For bygassen.
I gamle dage
Solgte antikvaren
Pornoblade.
Det regnede
Meget mere
Og murene
Var beskidte.
I gamle dage
Var alting
Gammelt.
Når vi bliver ældre
Bliver vi ikke yngre,
Vort hår bliver gråt
Mens vi trækker
Vore cykler
Henad gaderne,
Hvor folk går
Og snakker
I mobiltelefoner.



Update: Jeg lavede et lille A-J-remix.
Hvad skulle vi dog gøre uden folk som Zangenberg – folk der kan hæve sig over vandene og sidde deroppe og citere Lichtenberg og læse Sade og Lautrémont[sic!] og smile overbærende af de hylende aber.

26.5.06

Jeg forsøger at rydde op i de gamle tidsskrifter og komme af med nogen af dem. Det er svært. Jeg har kunnet slippe ca. 30cm. Er ikke god til at skille mig af med ting. Ikke bøger i hvert fald. Man finder altid noget. Noget sjovt, noget kuriøst. I et gammelt nummer fandt jeg fx. et digt af en ung Mariann Enge.

24.5.06

Det kan således ikke udelukkes, at kilogrammets størrelse kan have ændret sig helt op til 0,1 mg siden 1889.
Det betyder, at hvis artefakten ændrer masse (fx. ved luftens kemiske indvirkning), ændres osse enheden kilogram.
Vidste du, at kilogram er den eneste af de syv grundenheder, der stadig er defineret ud fra en artefakt?

22.5.06

Autour de Vaduz
il y a des poètes.

20.5.06

Jeg vil lave min egen festival. Og invitere:
Steve McCaffery
Christian Bök
Jaap Blonk
Oskar Pastior
Anne-James Chaton
Jörg Piringer
Bernard Heidsieck
Jacques Roubaud

Hvor er kvinderne spørger du måske. Godt spørgsmål. Hvor er de.
Nada Gordon måske. Er der flere. Kom med forslag!
Det var i det hele taget uden tvivl den bedste poesioplæsning, jeg har hørt i meget meget lang tid. Marius var fin. Hawk var strålende. Heidsieck fantastisk. Og Chaton forrygende!
Hallo! Jeg har set fremtiden!
Den hedder – tro det eller ej – Anne-James Chaton
Selv et lille vandfald
falder.

                    Marius

16.5.06

Et hemmeligt modernistisk mesterværk. (Kræver ikke længere login)

15.5.06

Hallo

Dette er flot. Kender luften. Således er aftalen. Tre uger er lang tid. Så bliver jeg. Vent og se. Hvad er der? Se. Hvad skulle jeg have gjort uden ham. Hvordan føles det? Undskyld mig. Humbug. Men det er dejligt. Du gør. Hallo. Tag ænderne. Jeg tager ænderne. Kom så. Super. Vi ses i morgen. Prøver du at ødelægge mit liv. Rør dig ikke. Du er oppe. Så læg dig. Vær stille. Ingen dråber. Slap af. Godnat.

14.5.06

Nogle få bemærkelsesværdige hændelser i blomsterbededagsferien...
en bodumkande knust
kaffegrums overalt ... i skuffer ... i køleskabet!
tømmermænd (milde)
Pastior selvfølgelig
Det her selvfølgelig.
+ En bog sendt til trykkeriet

12.5.06

HVIDE BLOMSTER

Fiskeri forbudt. Jeg har fanget
ordene i munden som er grå.
Mens jorden kysses.





DYR

Øjne har set. Dine øjne
er endagsdyr. Naviger
på anden vis. Se
på en ny måde. Dine øjne
har ikke tydet tiden.
SKAMLØSHED

Mit eget liv. Udtømme
febernøgen. Gør ondt.
DOM

Mælk i et hus. Ingen
oplyser dagen. Nøgne fossiler
rejser sig. Min søster!

10.5.06

Jeg har med en vis uro konstateret, at jeg tilsyneladende er ude af stand til at ordne mere end én, højst to praktiske sager om dagen. Dette er stærkt bekymrende fordi Københavns Energi lukker for gassen om tre uger, hvis jeg ikke snart foretager mig noget.

8.5.06

Jeg har indhentet, men ikke overhalet Horsens-boeren (horsensianeren? en hel by som er hors sens?). Og nu sidder jeg i stedet med denne bog i hænderne. Og ja, selvfølgelig har jeg læst den, men den er alligevel svær at lægge fra sig...

6.5.06

Også tillykke herfra.
"Land og by mødes i HORSENS LANDBOBANK A/S, Jessensgade 8,"
står der på bogmærket i min udgave af Ferdydurke. Den er skåret op ind til side 41, så måtte den tapre mand (eller måske kulturtante) åbenbart give op. Vi må se, hvor langt jeg kommer.