17.11.10

Det stinker.

16.11.10

15.11.10

Susanne Staun tager ladegreb på sin salonriffel før hun stiger ind i bobslæden. På vej ned ser hun sig til stadighed omkring med sammenknebne øjne og plaffer forbitret løs på de tilskuere der forekommer hende at tilhøre indspiste kliker.

Christina Hagen, Olga Ravn, Ida Maria Hede, Marie Kudahl, Asta Olivia Nordenhof og Ina Munch Christensen har konstrueret en bobslæde arrangørerne kun kan betegne som obskøn. Den er dekoreret med graffittiagtige slogans ("Ned med heteronormativiteten!" o.lign.). Eftersom de er seks og slæden kun har plads til fire må to af dem hænge sammenkrøbne udenfor, en på hver side. Vi nægter at deltage i nogen form for konkurrence, skriver de i deres fælles manifest, vi nægter at blive reduceret til objekter i begærsøkonomien. Vi nægter at se os selv som feminister og fremfor alt at se os selv som ikke-feminister. Iøvrigt udgør vi ikke en gruppe.

Troels Kløvedal og Ib Michael har sat en ansøgning i avisen om to ekstra gaster til deres klassiske træbobslæde Fjeldgubben. Annoncen henvender sig primært til friske drenge og piger med lyst til en pause fra studierne og til at opleve verden set fra en bobslæde samt med tålmodighed til at høre på to gråhårede mænds endeløst langtrukne skrøner. Alt andet lige vil blondiner have fortrinsret.

Jørgen Leth har ikke nogen bobslæde. I stedet forestiller han sig en bobslæde og hvordan han sving efter sving styrer den uendeligt omhyggeligt i den perfekte kurve ned gennem banen. Efter seks timer glider den i superslow over målstregen og Leth springer ud af den, totalt udmattet men med adrenalinen pumpende i hele kroppen.

Jens Jacob Toftegaard skal til at stige ned i sin bobslæde da han kommer i tanke om en anekdote om Knud Romer han fortælle. Og en til. Og en til. Så fortæller han en anekdote fra sine studiedage sammen med Jan Sonnergaard. Og en om en unanvngiven men let genkendelig kvindelig teaterinstruktørs seksuelle fantasier. Pludselig er solen gået ned og alle er forsvundet.

Hans Edvard Nørregaard-Nielsen ser på sin bobslæde. Åh havde det dog bare været en kane, tænker han.

12.11.10

"René Jean ligner en klassisk poet med udvasket undertrøje - Martin ligner en matematiklærer, men sammen er de dynamit" (Tranekvidder fra i går)

11.11.10

Team Basilisk stiger ned i bobslæden. Holdet består af Majse Aymo, René Jean Jensen og Martin Larsen. Pilot er Peter Højrup. De kommer ned i en udmærket tid, men ikke mange lægger mærke til det. Ved bunden bliver de modtaget af venner og bekendte.

Claus Beck-Nielsen stiger ned i bobslæden. Det er faktisk mere en skeleton-kælk. Han kaster sig frygtløst ned gennem første sving, men styrter og bliver slået ihjel. Under resten af konkurrencen bliver han liggende i svinget og stønner.

Carsten Jensen har samlet følgende hold til sin bobslæde: B.S. Christiansen, Carsten Mørch og ham der fra Operation Bøllebank. Carsten Jensen sidder bagerst og stirrer hele vejen ned med rank nakke og rynkede bryn ud over banen. Så snart slæden er i mål giver han sig til at skrive sine iagttagelser ned i en bog på 600 sider.

Jens Christian Grøndahl har ikke en bobslæde men et karosseri fra en Mercedes, der er blevet skrællet og tilpasset perfekt til turen ned gennem banen. Han kører elegant, men kommer ikke i mål i nogen særligt hurtig tid. Alligevel samler fotografer og journalister sig om ham da han åbner døren og træder ud, og badet i blitzlys fortæller han om sine erfaringer med banerne i Frankrig.

Leonora Christina Skov er pilot for et hold bestående af 3 lesbiske østtyskere fra Hillerød. Så snart de kommer i mål indgiver de officiel protest over at konkurrenter, arrangører, dommere, tidtagere og tilskuere hovedsageligt er mænd.

Mikkel Thykier styrer sin bobslæde ned gennem banen så let at mederne ikke efterlader det mindste spor i isen. "Det var mig der gjorde det," udtaler han bagefter til en gruppe uforstående reportere, "jeg havde intet med det at gøre."

Morten Søndergaard og Niels Lyngsø har konstrueret en helt særegen bobslæde. Den har meder på begge sider af skroget foruden dem på bunden, og det gør at den kan glide gennem svingene med ekstra udnyttelse af centrifugalkraften. Thomas Thøfner har udstyret den med en GPS-navigator og et gyroskop.

Hans Otto Jørgensens bobslæde trækkes hele vejen ned af et firspand af jyske malkekøer.

Før Klaus Rifbjerg, Jørgen Sonne og Jess Ørnsbo skal sætte sig ned i deres bobslæde udbryder der slagsmål om hvem af dem der skal styre den. Da de endelig kommer afsted slår slæden i første sving et gevaldigt slag og forsvinder ud over banens rækværk mens tre højlydte og ophidsede stemmer stadig høres fra dens indre.

Niels Frank nægter kategorisk at sætte sig ned i "den helvedesmaskine". Da han omsider bliver overtalt og slæden suser afsted, skriger han som en stukken gris hele vejen ned. Da han bliver interviewet bagefter går hans smil fra det ene øre til det andet og han udstøder skingre jubelråb.

Jens Blendstrup forsøger at styre sin bobslæde hele vejen tilbage til Risskov, 1978, mens Lars Bukdahl sidder bag ham og med fægtende arme beretter om P. Sørensen-Fugholm og Storm Ps ture på sidstnævntes selvbyggede bobslæde.

Suzanne Brøggers bobslæde bliver kørt ned gennem banen af Keld Zeruneith og Pablo Llambias. I mellemtiden tager Brøgger selv elevatoren ned til bunden, hvor hun står og venter iført læderbukser og fjerhat, da slæden ankommer. Hun leverer herefter en sviende kritik af hele arrangementets plumphed.

Mette Moestrup har fyldt sin slæde med en 2.G fra Nørre Gymnasium. De har fået til opgave at arbejde sammen og endvidere så vidt muligt at involvere publikum i projektet med at få bragt slæden ned til mål.

9.11.10

I. Sicut quodammodo tenebras semper minima forma lucis lector semper quodammodo litterarum.