31.8.05

Okay. Kaj Munk har fået sit eget forskningscenter. Jeg kan ikke se hvorfor, og det er der heller ikke nogen andre, der interesserer sig for den litterære kunst, der kan. Men dette snapshot fra åbningen antyder, at der alligevel kan foregå sære surrealistiske ting på dette center:
Efter indvielsen træder Jesper Langballe ud af auditoriet på Aalborg Universitet. Han vandrer forbi en opslagstavle med reklamer for udenrigsminister Per Stig Møllers fem radioforedrag om Kaj Munk og fortsætter ud i aulaen, hvor receptionsgæsterne snakker med vin og snitter i hænderne.
Og lige en anden lille update: Politiken har de seneste dage haft et par udmærkede kroniker af Johannes Riis og (især) Torben Madsen.

30.8.05

Syvende kapitel.
Kvinderne foretrækker følelserne fremfor fornuften; det er meget enkelt: eftersom de, i overensstemmelse med vore banale regler for skik og brug, ikke har ansvaret for nogle af familiens affærer, er fornuften dem aldrig til nogen nytte, de har ingen erfaring af, at den kan bruges til noget som helst godt.
Tværtimod finder de den altid plagsom, for den kommer altid for at klandre dem for gårsdagens nydelser, eller for at beordre dem til ikke at have nogen i morgen.
SIDSTE NYT: UDPOST CENSURERET I KINA!!!

Vor udsendte medarbejder i den kinesiske folkerepublik meddeler, at myndighederne har blokeret for 1,3 mia. potentielle læseres adgang til bloggen. Ikke så sært at besøgstallet er så lavt så! Det lader til at kommunistbosserne i deres uendelige visdom har bestemt, at udpostens indhold er for dekadent-kapitalistisk (i mods. til det nye Kinas blomstrende kapitalisme) og derfor slet og ret farligt for indbyggerne i riget i midten.
Vi vil forsøge at holde os orienterede om situationen og viderebringe evt. nyt.

29.8.05

Nyt fra Stengade.
I Stengade blev der kastet sten mod flere bybusser.
Nyt fra Bellahøjvej over for campingpladsen.
En beruset 18-årig væltede med sin cykel.

Nyt fra Urtehaven.
Den 4. august 2005 kl. 1130
To udenlandsk udseende kvinder ringede på dørtelefonen og udgav sig for at være andre en dem de var. Derved kom de ind i opgangen, og henvendte sig til nogle beboere.
Der var mistanke om, at de var ude på at begå tricktyverier.

26.8.05

Sjette kapitel.
Intet er så ødelæggende for fantasien som regeringen i Amerikas Forenede Stater.

25.8.05

Femte kapitel.
Mennesket er ikke frit til at afstå fra det, der af alle de mulige handlinger bereder det den største nydelse.

+

Dysfunctional? Nous?

24.8.05

Oversat fjerde kapitel.
Forundringen og forhåbningen bliver voldsomt styrket af det behov for kærlighed og den melankoli, man besidder i sekstenårsalderen. Det er velkendt, at uroen i den alder er en tørst efter kærlighed, og det ligger i tørstens natur ikke at være overdrevent kræsen, når lejligheden byder sig til at drikke.

23.8.05

Oversat tredie kapitel.
Hvis den elskende har oplevet mange ulykker, hvis hans karakter er følsom og eftertænksom, hvis han har opgivet andre kvinder, hvis han har en levende beundring for kvinden, det drejer sig om, kan ingen almindelig nydelse få ham til at afstå fra den anden krystallisering. Han vil hellere drømme om den mest usandsynlige mulighed for en dag at komme til at glæde hende, end han vil tage imod alt, hvad en vulgær kvinde kan tilbyde ham.
Hvad han har brug for på dette tidspunkt og ikke et sekund senere er, at kvinden slår håbet ihjel på en så grufuld måde og overøser ham med så megen foragt i al offentlighed, at det bliver helt umuligt at mødes igen.

22.8.05

Oversat andet kapitel.
I saltminerne ved Salzburg kaster man om efteråret en vissen gren ned i de fjerneste gruber af minen; to eller tre måneder senere hentes den op igen dækket af glitrende krystaller: de mindste kviste, dem, der ikke er større end en mejses klør, er prydet med et utal af foranderlige og blændende diamanter; man genkender slet ikke grenen igen.
Det, jeg kalder krystallisering, er den åndens akt, som i alt, hvad der dukker op, opdager stadig nye fuldkommenheder hos den elskede.

20.8.05

Oversat første kapitel af De l'Amour.

18.8.05

Hører du til dem der mener at religion for det meste er luftkasteller?

17.8.05

Syttende august. Efter knapognap 2/3 af året har jeg købt min første HCA-relaterede genstand. En dåse triste tørre småkager nedsat med 66%.
Næste gang bliver det formodentlig forhåbentlig forlæggerne...

15.8.05

Øystein har fotos fra seminar og oplæsninger i weekenden. Det her var meget morsomt og det her og det her var meget fint også. Der er ingen billeder af Harald som læste op af sine Teofrastpasticher og af Plinius d.æ., men det var virkelig kosteligt.
Banana Split på dr.dk/bog.
(For en ordens skyld: Det er ikke mig der er anbefaleren)

8.8.05

Banksy

UPDATE:
Nu osse i Information.
Således var jeg allerede nået til den slutning, at vi aldeles ikke står frit overfor kunstværket, at vi ikke skaber det efter egen villie, men at det forud lever i os, og at vi må opdage det som en naturlov, fordi det på én gang er skjult og nødvendigt. Men den opdagelse, som kunsten formår at bringe os, er den ikke i grunden opdagelsen af det, der egentlig burde være det dyrebareste for os, som i almindelighed for bestandig bliver ukendt for os, vort sande liv, virkeligheden, sådan som vi har følt den, og i den grad forskellig fra det, vi tror, at vi fyldes af en mægtig lykke, når tilfældet bringer os den virkelige erindring derom? Jeg fandt en bekræftelse på denne tanke i den såkaldte realistiske kunsts falskhed; den ville ikke være så fuld af løgn, dersom vi ikke i livet havde fået den vane at give det, vi føler, et udtryk, der er så overordentlig forskelligt fra vor virkelige følelse, men som vi efter kort tids forløb antager for selve virkeligheden. Jeg følte, at jeg ikke behøvede at ulejlige mig med de forskellige litterære teorier, der en stund havde voldt mig uro - navnlig dem, som kritiken havde udviklet på Dreyfusaffærens tid og taget op igen under krigen, og som stræbte at kalde kunstneren ud af hans »elfenbenstårn« for at behandle emner, der hverken var frivole eller sentimentale, for at skildre de store arbejderbevægelser og, selv om man ikke ville skildre masserne, dog i det mindste undlade at beskæftige sig med ubetydelige lediggængere...

5.8.05

"Da jeg, før jeg slukkede mit lys, gennemlæste det sted, jeg afskriver lidt længere nede, syntes det mig, at den mangel på anlæg for litteraturen, som jeg i sin tid havde haft på 'Vejen til Guermantes', og som var blevet bekræftet under dette ophold, hvis sidste aften var kommet – denne aften før afrejsen, hvor de nu afsluttede vaners dvale hører op, og man dømmer sig selv – var noget mindre beklageligt, som om litteraturen ikke åbenbarede nogen dyb sandhed, og samtidig forekom det mig vemodigt, at litteraturen ikke var, hvad jeg havde troet."
Privatiseret Revolution™

2.8.05

"I morges klokken otte bad frøken Albertine mig om sine kufferter ... Hun gav mig bare et brev til herren, og klokken ni tog hun væk."
Åh nej, hvordan skal det nu gå Marcel?

1.8.05

Brødrene Grimm eller, som den danske titel sandsynligvis kommer til at blive, The Brothers Grimm er på vej. Jeg foreslår alle at varme op med alle tiders bedste film. Som iøvrigt er sørgeligt aktuel af andre grunde.